Skæreoste

Danmarks nationalost DANBO er en grundpille i vores madkultur. Både den milde og afrundede mellemlagrede og den kraftige og velsmagende ekstra-lagret har mange venner. Samtidig er Danbo en af de fire danske BGB-mærkede oste. Men vores skæreoste-sortiment dækker også Havarti, Samsø m.fl.

En bunke ost, der sidder på toppen af et træbord.
En skål oliven ved siden af en blok ost.
En blok ost, der sidder på toppen af et bord.
Et skærebræt i træ toppet med et stykke brød.

Danbo er danskernes favorit-ost

Danmarks nationalost Danbo er en grundpille i vores madkultur. Både den milde og afrundede mellemlagrede og den kraftige ekstra-lagrede, har mange venner. Samtidig er Danbo en af de fire danske BGB-beskyttede oste.  

Danbo-osten går helt tilbage til begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor den blev opfundet af Rasmus Nielsen, der var direktør for Kirkeby Mejeriet på Fyn. Osten blev hurtigt en stor succes, og han blev tildelt den præstigefyldte titel Kongelig Ostemager. Osten er fortsat den mest solgte og spiste ost i Danmark.

Internationalt er den også anerkendt som noget ganske særligt dansk, idet osten i 2017 blev BGB-certificeret. BGB-mærket betyder, at osten kun kan kaldes en Danbo, hvis den er produceret i Danmark efter de forskrifter, der gælder for en Danbo-ost.

Siden sin oprindelse har Danbo-osten været spist og elsket i hele Danmark og findes fortsat i køleskabet i de fleste danske husholdninger.

Danbo-osten kan fås som MILD, MELLEMLAGRET med og uden tilsat kommen, og i de mere kraftige udgaver LAGRET og EKSTRALAGRET

DANBO har en råhvid til lysegul farve og har en halvfast konsistens der gør at osten egner sig som skæreost. Indeni er osten karakteriseret af at have mindre antal små, regelmæssige og runde huller på størrelse med en ært. Ostemassen er derudover homogen og kan variere i hårdhed og elasticitet.

Danbo er en rødkit-ost, hvilket giver den en let skarp duft og smag der kan anes i de mellemlagrede Danbo og bliver tydeligt kraftig i lagret og ekstra-lagret. En mellemlagrede vil have en mild, let syrlig, fed og fyldig smag, hvor de lagrede udvikler en kraftig og stærk smag og duft. Jo længere tid osten lagres desto mere smag og aroma udvikler den.

Et udsnit af vores

Andre skæreoste

HAVARTI

Havarti er en fisket ost, med en lys gul farve. Den er mest kendt i sin runde form med rød indpakning, men fås ligeledes firkantet og i skiver.

Smagen har en karakteristisk mild og syrlig smag med en fyldig smag af smøraroma og flødenoter. Når den modnes bliver den flødeagtige smag mere udpræget og med tiden også sødmefuld.

Havartiostens popularitet ligger i dens store alsidighed. Den er let at skære i skiver og er dermed en god og praktisk ost at nyde til hverdag, på smørrebrød eller som sandwich med frugt og grøntsager.

I køkkenet er havarti en god ost at have ved hånden takket være dens udmærkede smelteegenskaber, på panden, i ovnen eller på grillen. Den kan rives og anvendes i omeletter, til pasta, ris og i andre grønsagsretter.

Flødehavarti er børnevenlig og nem at håndtere til madpakken eller en lille morgen- eller eftermiddagshaps.

SAMSØ

Samsøost er en mild, let syrlig og aromatisk ost. Osten er lys til gullig og har få mellemstore ensartede huller, og konsistensen er blød og smidig.

GOUDA

Gouda fås i mange afarter, men er som oftest en fast ost med en mild, let syrlig og let smøragtig smag. Konsistensen er fast, men smidig.

EDAM

Edam har sit navn fra den hollandske by af samme navn, hvor osten oprindeligt blev produceret. I dag produceres osten mange steder i verden. Osten er en fast, mild ost med en nøddeagtig grundsmag.

Et stykke ost med en kniv stikkende ud af.

Inspiration

Prøv vores smagfulde oste i en af vores mange spændende opskrifter