Leverandørkoordinator

Vi søger lige nu en leverandørkoordinator med interesse for mælkeproduktion og klima

Et skærebræt med ost og tomater på.

En dynamisk hverdag med spændende og afvekslende opgaver

Som leverandørkoordinator får du ansvaret for den daglige kontakt til mælkeleverandørerne samt et administrativt og koordinerende ansvar hermed.

De primære ansvarsområder er følgende;

  • Kontaktperson for mejeriets mælkeleverandører
  • Ansvar for afregning til mælkeleverandører
  • Ansvar for mejeriets klimatjek og kvalitetsprogrammet ”Gården”
  • Ansvar for leverandørinformation, herunder nyhedsbreve og noteringer
  • Koordinering i forbindelse med leverandørarrangementer og -møder
  • Rådgivning og vejledning til mælkeleverandører

Branchekendskab

Der kan være mange indgangsvinkler til jobbet – vigtigst er erfaring med eller kendskab til kvægbrug. En indgangsvinkel kunne eksempelvis være rådgiver fra en landboforening, desuden vil erfaring miljø- og bæredygtighedsområdet være en fordel.

Vi lægger specielt vægt på;

  • Erfaring indenfor landbrugssektoren og gerne kendskab til mælkeproduktion
  • Generel IT-erfaring og evnen til at sætte sig ind i nye systemer
  • God talforståelse og analytiske evner
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

Hos Mammen Mejerierne A/S tilbyder vi en spændende stilling med rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en vækstvirksomhed med en uformel og hjælpsom kultur, hvor medarbejdertilfredshed og fleksibilitet har en høj prioritet.

Arbejdsstedet vil være på vores hovedkontor i Mammen, og der er mulighed for, at det kan være en deltidsstilling.

Ansøgning

En kort ansøgning samt motiveret CV uploades på nedenstående link.

Eventuelle henvendelser kan rettes til CFO Kasper Søgaard-Kristensen på 3035 3303 eller ksk@mammenost.dk.

Om Mammen Mejerierne

Mammen Mejerierne er en dansk, familieejet mejerivirksomhed, der startede i 1953. I dag er Mammen Mejerierne Danmarks næststørste mejeri målt på indvejet mælk og omsætter for over 1,8 mia. kr. Koncernen har hovedkontor i Mammen nær Bjerringbro og har bl.a. produktion på mejerierne i Mammen, Drøsbro og Onsild. Vi afhenter mælk fra ca. 75 landbrug og producerer hvide, gule og blåskimmeloste, samt friskost og forskellige specialoste. I Danmark sælges ostene til landsdækkende supermarkedskæder og grossister. Herudover eksporterer vi til kunder i ca. 60 lande verden over.

Du kan læse mere om Mammen på www.mammenost.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.